torsdag den 28. januar 2010

Dansk stil til 8. februar

Der er idag, torsdag, blevet udleveret et stiloplæg til klassen. Hvis man ikke var til timerne, kan man finde dette stiloplæg i vindueskarmen længst oppe mod tavlen.
Denne stil skal afleveres senest mandag d. 8. februar.

Jeg glæder mig til at læse jeres afleveringer!

KH Astrid

Dansk til mandag d. 1. februar

Til på mandag skal I læse det kopierede uddrag af Bjarne Reuters roman 'Lola'.
Se også at komme igang med stilen, som er til næste mandag...
KH Astrid

tirsdag den 26. januar 2010

Engelsk til fredag

Der er blevet lavet et fint kompendie til vores nye emne "Being different". Dette kompendie handler om homoseksualitet, og jeg forventer, at I alle har læst de første 4 tekster til timerne på fredag. Sarah, Christian og Isabella holder hver især et kort oplæg om en af teksterne...

Vi ses - KH Astrid

Dansk til torsdag d. 28. januar

På torsdag i timerne skal alle jere hverdags-digte være færdige. De skal være sat op på et stykke sort karton, så de ligner de andres.
Derudover skal I alle have læst novellen 'December'. De som ikke var til timen idag, kan finde den i vindueskarmen længst oppe mod tavlen.

Torsdag arbejder vi altså med 'December', så det er vigtigt at I alle har fået læst den!

KH Astrid

tirsdag den 19. januar 2010

9. y - Engelsk stil, HURRA!

Vi kører videre i det seje spor efter terminsprøverne, og går hardcore igang med at lave stil. I får en uge, den skal afleveres på tirsdag d. 26. januar. I afleverer som sædvanligt på mail ao@rytmiskefterskole.dk eller i hånden. Jeg forventer 350-450 ord, og husk nu det vi har snakket om i timen idag: Brug billederne, brug teksten og først og fremmest: Husk at besvare opgavekravene. Læs dem en ekstra gang så I er sikre på, hvad der forventes af jer.

Det her er en øvelse i at gøre jer ENDNU sejere til at skrive engelsk stil, end I er i forvejen. Så selvom det kan virke lidt vildt at give jer stil for allerede nu, lige efter terminsprøven, så er det altså med vilje, og det er for jeres egen skyld...

KH Astrid

mandag den 4. januar 2010

9.Y Engelsk

Velkommen tilbage efter ferien, det er dejligt at se jer igen!

Vi kører hårdt på med grammatikken, så derfor har vi idag gennemgået kongruens/tællelighed i timerne. Til jer der ikke var til stede, ligger der papiere på mit bord.
I skal lave opgaverne 1-7 til på fredag.
Derudover skal I alle aflevere en lille opgave til mig på onsdag. Jeg vil gerne læse 200-250 ord om jere juleferie på engelsk. Gør jer umage, det er en god pejling for mig til at vide, hvor I skal være særligt opmærksomme til terminsprøven + jeg skal snart give jer standpunktskarakterer som I skal bruge, når I skal søge videre efter sommerferien.
Jeg skal modtage jeres aflevering senest kl 16 onsdag d. 6. januar, ellers når jeg ikke at rette og vurdere dem.

ao@rytmiskefterskole.dk

KH Astrid