mandag den 2. november 2009

9.y Engelsk

På fredag starter vi med fremlæggelserne!

Rækkefølgen bliver således:

  • Indigo Children
  • The Roswell Mystery
  • Friday the 13th (Hvis der bliver tid til det!)

De resterende grupper præsenterer deres arbejde på næste onsdag, dvs. d. 11.11. Her bliver rækkefølgen:

  • Friday the 13th
  • Common Superstition
  • The Bermuda Triangle
  • Urban Legends, ghosts and spirits

Det er vigtigt at I sørger for at forberede jer på de præsentationer jeres klassekammerater laver, så I skal læse de ark der er blevet lavet. Arkene til på fredag ligger nede i klasselokalet, og det er op til jer at sørge for at hente og læse dem!

Jeg glæder mig til at høre jeres præsentationer - KH Astrid

9.y Dansk

Til på onsdag skal I have læst kapitel 5 og besvaret spørgsmålene hertil. I timerne på onsdag får I tid til at læse historien færdig, og arbejde med de sidste spørgsmål til epilogen.
Imens I arbejder med dette, vil jeg gerne have en kort individuel samtale med de af jer, der har afleveret stil. I får stilen tilbage med kommentarer og karakter.
Torsdag er det min plan, at vi skal lave en kort gennemgang af de mest almindelige grammatiske fejl, der er blevet lavet i stilene - dvs en gang grammatikundervisning baseret på jeres egne smuttere!

Tak for idag - KH Astrid

onsdag den 21. oktober 2009

10.a engelsk

På fredag starter vi med at høre jeres fremlæggelser, så da skal I være klar!
De, der ikke når at blive hørt fredag, hører vi på næste ondags.

Jeg glæder mig til at høre jeres musik!

KH Astrid

9.y dansk

Vi arbejder videre med romanen 'Plastic'. Til i morgen, torsdag, skal I læse kapitel 2 færdigt. Vi arbejder med arbejdsspørgsmålene i timerne...
Vi ses til timerne - husk jeres papirer så I er klar til at arbejde med det samme!
KH Astrid

fredag den 16. oktober 2009

9.y aflevering

Kære 9.y
Så er efterårsferien ved at være slut, og jeg glæder mig til at se jer igen på mandag. Tak for et godt og konstruktivt "krisemøde" inden efterårsferien. Det var dejligt at høre, at I er villige til at give den en skalle for, at vi kan få gjort 9.y til en SUPER klasse for alle!
Mht. den skriftlige opgave, så skal I huske, at den skal afleveres på torsdag d. 22. oktober (på min FØDSELSDAG!!!) I kan som sædvanligt sende den til mig på mail ao@rytmiskefterskole.dk eller I kan aflevere den til mig hvis I skriver i hånden. Kriterierne for opgaven blev som følger:
- Den skal have overskriften: 9.y
- Den skal handle om vores klasse
og derudover er valget faktisk jeres. I kan skrive noget om hvordan det er at gå i 9.y lige nu, I kan skrive om hvordan I gerne vil ændre klassen, I kan komme med gode forslag til, hvad vi kan gøre for at komme på rette kurs - You name it!
Der er ingen lektier til mandag, men husk at medbringe mappen med kvindelitteratur, for vi skal bruge dobbelttimen på at afslutte dette forløb. De kommende uger skal vi læse en roman, og denne får I udleveret i timerne mandag, hvor der nok også bliver lidt tid til at læse.
Nyd weekenden, og på gensyn på mandag.
KH Astrid

mandag den 28. september 2009

9. y Engelsk idag, mandag!

Til alle jer, der ikke var til undervisning idag:

Vi har set det meste af udsendelsen 'A Class Divided'. I kan finde den på følgende link: http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/divided/etc/view.html

Lektien for jer alle sammen er: Se hele udsendelsen. De, der var til undervisning idag har set de første 4 små klip fra filmen, og behøver derfor kun at se det sidste klip.

Vi diskuterer udsendelsen i timerne på fredag, og arbejder derefter med filmen 'American History X'.

KH Astrid

fredag den 25. september 2009

9.y Engelsk til mandag d. 28.september

I skal lave de sidste spørgsmål til filmen 'Juno' færdige. Vi gennemgår svarene på mandag, inden vi begynder at arbejde med filmen 'American History X'.

Rigtig god weekend!

KH Astrid

torsdag den 24. september 2009

9.y Dansk: Lektier til mandag d. 28. september + en lille opsang...

I skal læse novellen "Ond i sulet" af Naja Marie Aidt. Dertil skal I lave de opgaver, der står beskrevet på det ark I fik sammen med novellen.

God arbejdslyst, og husk, at nu strammer vi op! Vi møder til tiden, vi er velforberedte og vi har vores mapper/noveller/noter/blyanter osv. med, så vi ikke skal bruge halvdelen af timen på at rende på værelserne og hente det. 5 minutter efter timerne starter, bliver der læst protokol. De som ikke er i klassen på dette tidspunkt, bliver noteret for fravær.

KH Astrid

mandag den 21. september 2009

9.y dansk til onsdag d. 23.09.2009

I skal læse novellen 'Lampeskærmene' af Vita Andersen.
Sørg for at læse novellen så godt, at I er i stand til at diskutere og analysere i de små grupper som vi også arbejdede med i sidste uge. Hvis I mangler teksten, så ligger der ekstra eksemplarer i klasseværelset...
KH Astrid

onsdag den 16. september 2009

Filosofi valghold, lektier til 23. september

Kære trætte filosofielever.

Jeg vil bede jer om, at læse den korte historie "Problemerne med at vide" af John L. Pollock til på onsdag. Teksten står lige efter teksten af Descartes i jeres papirer vi har arbejdet med idag.
De anførte øvelser efter Pollocks tekst arbejder vi med på klassen onsdag. Læs desuden det allersidste afsnit, sammenfatningen af det dualistiske menneskesyn.

På onsdag skal jeg nok sørge for, at vi laver nogle øvelser og forskellige diskussionsopgaver, så I også kan komme lidt mere på banen.

Tak for idag.
KH Astrid

mandag den 14. september 2009

9.y lektier til onsdag d. 16. september

Kære 9.y
Til på onsdag bedes I læse novellen 'Ringen' af Karen Blixen. I skal læse den grundigt, for jeg forventer, at I er helt klar til, at vi laver analysearbejde i små grupper - så læs den hellere en gang for meget, end en gang for lidt!
KH Astrid

Weeee, en blog...

Kære elever i 9.y, 10.a og filosofi valghold

Som noget helt nyt vil jeg fremover skrive jeres lektier her på min blog, så nu er der ingen verdens undskyldninger for manglende hjemmearbejde!!!
Efter endt undervisning logger jeg på, og giver besked om, hvorvidt der er hjemmearbejde til næste lektion. Såfremt jeg har noter til noget, jeg har fremlagt, så bliver det også lagt ud her, så I kan få glæde af det.
Vi gør et forsøg med denne fremgangsmåde i en måned, og derefter evaluerer vi på, om vi synes det fungerer for alle parter.

God arbejdslyst...
KH Astrid